
Mød os på Klimafolkemødet
Energibyerne deltager i Klimafolkemødet i Middelfart den 31. august og den 1. – 2. september.
Alle dage, bod nummer 22
Den store klimarejse
Hjørring Kommunes klimavogn med fokus på adfærd og vaner.
Kom og se nogle af vores tiltag til dialog med borgere. Vi vil også meget gerne høre, hvordan I arbejder med klimaadfærd og hvad I gør helt konkret. Vi kunne godt tænke os at vi får udvekslet ideer til tiltag, så vi kan hjælpe hinanden med arbejdet med klimaadfærd.
Torsdag den 31. august kl. 15.00 Rød Scene
Mere vedvarende energi – ja tak
Hvordan kan energiproduktionen blive en fordel for lokalområdet? – Hvordan kan det blive mere attraktivt at være nabo? Vi samler gode erfaringer og diskuterer nye udviklingsmuligheder både for landsbyer, boligforeninger og naboer.
Deltagere: Laura Klitgaard, IDA. Rune Bastrup, Teknologifonden, Martin Berg Nielsen, Hjørring Kommune.
Ordstyrer: Stener Glamann
Fredag den 1. september kl. 10.00 Rød Scene
Fjernvarme på tværs
Sogne- og kommunegrænser spænder ben for udbredelsen af fjernvarme i landsbyer, men det kan lade sig gøre at samarbejde på tværs af selskabsformer og kommunegrænser
Deltagere: Astrid Birnbaum, Høje – Taastrup Fjernvarme, Michael Nielsen, udvalgsformand Region Syddanmark. Ordstyrer: Stener Glamann
