background

Middelfart årets elbilkommune

10/09-2020

Middelfart Kommune blev den første modtager af titlen Årets Elbilkommune. Foreningen Elbilby og fonden står bag prisen, der blev uddelt på Klimafolkemødet i Middelfart fredag den 4. september 2020.


Jørn Grønkjær, der er formanden for Elbilby, forklarede, at Middelfart var oppe imod København, Aarhus, Aalborg og Odense. Valget faldt på fynboerne, fordi de har gjort meget for borgerinddragelse. Ved kampagner og events har Middelfart Kommune aktivt opfordret borgerne til at gå elvejen med deres biler.


Borgmester Johannes Lundsfryd Jensen (S) takkede for prisen og nævnte, at kommunen lige nu er i gang med en målrettet strategi for placering af ladestandere i kommunen. Der er lige nu 23 offentlige ladestik i Middelfart Kommune, og der skal være mange flere. Kommunen vil samarbejde med udbydere og med virksomheder og institutioner om at etablere ladestandere i hele kommunen.


Klimafolkemødet den 3. – 4. september blev gennemført i en reduceret udgave på grund af Covid-19 situationen. Men fagligt var det et særdeles stærkt arrangement med næsten fuldt telt til alle debatter og med et særligt erhvervsspor og et ungdomsspor.


Middelfart Kommune og Region Syddanmark samarbejder om Klimafolkemødet og håber på et endnu større arrangement i 2021.